Alzheimers - en tarmsygdom?

Forfatter: cand.scient Michael E. W. Buhelt
Dato: 22. februar 2024

I Malleus Maleficarum, også kendt som Heksehammeren, kan vi læse hvordan inkvisitionen identificerede hekse i tilbage i 1500-tallet. En af de ting der karakteriserede hekse var det vi i dag kender som demens.

Demens-sygdomme er en bred vifte af sygdomme der nedbryder cellerne i hjernen og nedsætter hjernens funktion. Vi siger at demens er en neuro-degenerativ lidelse.

En af de meget udbredte former for demens er den såkaldte Alzheimers-demens. Alzheimer er navnet på en tysk psykiater, der i 1906 beskrev hvordan hjernen af en afdød patient, Auguste Deter, var anderledes end alle andre hjerner han havde set.

Auguste Deters hjerne havde ikke bare de normale nerveceller som sunde hjerner består af. Der var en masse proteiner der klumpede sammen mellem hjernecellerne, det vi i dag kalder amyloid plak og nogle nerveceller var fortykkede pga. klumper af tau-protein inde i nervecellerne.

Sygdommen som Alois Alzheimer beskrev blev kendt som Alzheimers syndrom, eller bare Alzheimers. I Danmark lider ca. 90.000 mennesker af demens, heraf har ca. 50.000 Alzheimers, så det er en sygdom vi virkelig gerne vil kunne behandle. Desværre er det ikke så nemt. Selvom Alois Alzheimer beskrev sygdommen helt tilbage i 1906 , forstår vi den nemlig stadig ret dårligt.

Dvs. vi troede faktisk at vi forstod den ret godt og at en behandling var lige på trapperne, men så gjorde man nogle mærkelige opdagelser.

Beta-amyloid - en del af hjernens immunforsvar?
En af de ting Alois Alzheimer bemærkede i Auguste Deters hjerne var den såkaldte amyloide plak. Klumper af proteinet beta-amyloid der ikke findes i raske hjerner. Det har imidlertid vist sig, at beta-amyloid er en normal del af hjernens forsvar mod bakterielle infektioner [1]. Beta-amyloid er lidt teknisk det vi kalder et antimikrobielt peptid, dvs. et lille protein der bekæmper mikroorganismer.

Er det muligt at den amyloide plak ikke er en årsag til Alzheimers, men et symptom af sygdommen?

Mistanken blev videre forstærket af, at man ikke har været i stand til at kurere Alzheimers ved at fjerne amyloid-plak i hjernen [2].

Men hvis ikke ophobningen af amyloid plak i hjernen er årsagen til Alzheimers, hvad er så?

En del af mysteriet blev måske løst, da man erfarede at næsepilleri kan føre til Alzheimers. Hvis man bryder den beskyttende hinde oppe i næsen kan infektioner bevæge sig over i hjernen. Disse infektioner ser ud til at kunne forårsage Alzheimers [3].

Er tarmbakterier nøglen?
Forskning peger imidlertid på en helt anden infektionsvej. Det viser sig at tarmbakterier ser ud til at have en uhyre stor indflydelse på udviklingen af Alzheimers [4]. Faktisk kan sygdommen spores i tarmen før vi kan se den i hjernen!

Det lyder måske mærkeligt, men forskere har længe vidst at vores tarmbakterier spiller en kæmpe rolle i mange forskellige sygdomme, ikke bare infektioner, men også mentale sygdomme som depression [5]. Man kalder denne sammenhæng mellem hjernen og tarme for brain-gut-axis.

Så måske har vi ledt det helt forkerte sted i vores forsøg på at forstå sygdommen? At Alzheimers rammer hjernen er ikke til debat, men måske er fejl i hjernen ikke sygdommens årsag?

Ved at se væk fra hjernen og i stedet fokusere på tarmen og de bakterier der lever i tyktarmen, kan vi måske endelig finde årsagen til Alzheimers. Hvis vi kan identificere de forhold i tarmen der medfører sygdommen kan vi måske også behandle den [6].

Så en fortælling der startede i 1906 da Alois Alzheimers så på en hjerne, er ved at blive til en fortælling om tarmbakterier; måske denne nye forståelse af sygdommen endelig vil gøre os i stand til at kurere den hyppigste årsag til demens.

1: Vojtechova, I., T. Machacek ,Z. Kristofikova,A. Stuchlik & T. Petrasek (2022) Infectious origin of Alzheimer's disease: Amyloid beta as a component of brain antimicrobial immunity. PLOS Pathogens. https://journals.plos.org/plospathogens/article?id=10.1371/journal.ppat.1010929 

2: Fedele, E. (2023) Anti-Amyloid Therapies for Alzheimer's Disease and the Amyloid Cascade Hypothesis. International Journal of Molecular Sciences. https://www.mdpi.com/1422-0067/24/19/14499 

3: Zhou, X., P. Kumar, D. J. Bhuyan, S. O. Jensen, T. L. Roberts & G. W. Münch (2023) Neuroinflammation in Alzheimer's Disease: A Potential Role of Nose-Picking in Pathogen Entry via the Olfactory System? Biomolecules 13(11) https://www.mdpi.com/2218-273X/13/11/1568?gsid=236a21b2-601e-48e3-84c9-d06a6be067aa 

4: Cammann, D., Y. Lu, M. J. Cummings, M. L. Zhang, J. M. Cue, J. Do, J. Ebersole, X. Chen, E. C. Oh, J. L. Cummings & J. Chen (2023) Genetic correlations between Alzheimer's disease and gut microbiome genera. Nature - Scientific Reports. https://www.nature.com/articles/s41598-023-31730-5

5: Radjabzadeh, D., J. A. Bosch, A. G. Uitterlinden, A. H. Zwinderman, M. A. Ikram, J. B. J. van Meurs, A. I. Luik, M. Nieuwdorp, A. Lok, C. M. van Duijn, R. Kraaij & N. Amin (2022) Gut microbiome-wide association study of depressive symptoms. Nature Communications. https://www.nature.com/articles/s41467-022-34502-3

6: Singh, H., C. Chopra, H. Singh, V. Malgotra, A. K. Wani, D. S. Dhanjal, I. Sharma, E. Nepovimova, S. Alomar, R. Singh, V. Sharma & K. Kuca (2024) Gut-brain axis and Alzheimer's disease: Therapeutic interventions and strategies. Journal of Functional Foods 112. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1756464623005157