Hormonforstyrrende stoffer

Forfatter: cand.scient Michael E. W. Buhelt
Dato: 29. februar 2024

Østrogener er en gruppe af hormoner der ofte er forbundet med kønsreguleringen hos kvinder. De tre vigtigste østrogener hedder østrin (E1), østradiol (E2) og østriol (E3). Et fjerde østrogen, østetrol (E4), produceres kun under graviditet.

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at østrogener også er vigtige i mænd [1].

Når "østrogen" siges at være det kvindelige kønshormon betyder det altså ikke at kun kvinder har det; tilsvarende har kvinder også testosteron som ellers ofte kaldes det mandlige kønshormon. Forskellen er koncentration. Kvinder har høje niveauer af østrogen, mænd høje niveauer at testosteron.

Østrogener produceres i kroppen. Hos kvinder sker det primært i æggestokken, men også binyrerne og fedtvæv producerer østrogen.

Men kan østrogener kommer fra vores miljø eller vores kost?

I slutningen af det 19. århundrede erfarede man, at visse planter indeholder stoffer der reagerer som østrogen i kroppen [2]. Man kaldte disse stoffer for fytoøstrogener, hvor fyto- henviser til at det er fra planter. I daglig tale kan man også kalde dem planteøstrogener, hvilket blot er en direkte oversættelse af det videnskabelige navn.

Soja er et eksempel på en plante der er meget rig på fytoøstrogener [3]. Man kunne måske forestille sig, at disse stoffer ville blive nedbrudt når vi spiste sojaen, men det er nemt at måle effekten på både mennesker og andre dyr. De fytoøstrogener vi spiser bliver optaget og transporteres med blodet rundt i kroppen. Heldigvis har fytoøstrogenerne i soja vist sig at yde beskyttelse mode bryst- og prostata-kræft, så det kan man jo dårligt klage over [4]. 

Hormonforstyrrende stoffer
Vi er udviklet side om side med fytoøstrogener, så det er måske ikke helt overraskende at vores krop er ret god til at håndtere dem. Værre er det når kemisk syntetiserede stoffer viser sig at kunne påvirke vores hormon-regulering. Sådanne stoffer kaldes helt overordnet hormonforstyrrende stoffer, og de findes i alt fra pesticider til plastik, medicin, makeup og personlig pleje [5].

Lad os se på pesticidet DDT (DiklorDifenylTriklorethan). DDT's insektdræbende egenskaber blev opdaget af schweizeren Paul Müller i 1939. Den opdagelse fik han 9 år senere Nobelprisen for. DDT var et vidundermiddel. Det var billigt at producere, virkede totalt ufarligt for mennesker, men dræbte effektivt lus, malariamyg og skadedyr i landbruget. DDT binder imidlertid fantastisk til fedt, så i stedet for at tisse stoffet ud, oplagres det i fedtvævet. Da omkring 90% af den energi der indtages bruges til energi, men DDT lagres i fedtvæv, vil dyr ikke alene opsamle DDT igennem deres liv (bio-akkumulering), DDT  vil ophobes op igennem fødekæden (biomagnifikation). Desuden findes DDT (eller rettere DDE) utroligt længe i naturen uden at blive nedbrudt. Det betyder at man begyndte at se uhyre høje koncentrationer af stoffet i bl.a. rovfugle. Det døde de for så vidt ikke af, men deres æg fik meget tynde skaller, som ofte ikke kunne holde til at deres unger blev færdigudruget. Omkring det Baltiske Hav så man eksempelvis et massivt kollaps i antallet af havørne. Efter at DDT blev forbudt har populationen genetableret sig i regionen [6].

Alligatorer i Lake Apopka
I Florida oplevede man også problemer med DDT. Virksomheden Tower Chemical Company, som bl.a. producerede DDT, dumpede i over 30 år spild fra produktionen i en isoleret lille sø. Her byggede koncentrationen af DDT sig langsomt op, indtil et voldsomt regnvejr i 1980 fik søen til at løbe over sine breder og DDT i voldsomme mængder fandt vej til de omkringliggende vådområder og ultimativt Lake Apopka. 

Her blev toprovdyrene hårdest ramt, ikke mindst søens alligatorer. Ved at sammenligne med den tilsvarende (men uforurenede) sø Lake Woodruff så man at penislængden var blevet 24% mindre og testosteron-niveauet var faldet med 70% hos alligatorerne i Lake Apopka. Faktisk var det umuligt at spore en forskel på hanners og hunners testosteron-niveau i Lake Apopka [7].

Denne hormon-forskel har i sig selv kæmpe betydning for alligatorernes mulighed for forplantning [8], men bedre bliver det jo ikke af, at forureningen påvirker dødeligheden hos alligator-unger. I et studie fandt man således at kun 66% af ungerne i Lake Apopka var overlevelsesdygtige mens det i Lake Woodruff var 96% [9].

Selvom de kønsforvirrede alligatorer er spændende, så kan effekten af hormonforstyrrende stoffer også findes i vores del af verden.

Når hanner tror de er hunner
Selv herhjemme i Danmark kan vi måle effekterne af hormonforstyrrende stoffer i naturen. Vi har længe kunne fange hanfisk men hunlige karakteristika, det vi kalder intersex [10]. Et studie i 2006 fandt således at omkring 6,5% skaller udviser intersex, et tal der var helt oppe på 26,5% i Kristrup Landkanal [11]. Ser vi på han-ørreder i de danske vandløb, så kan blommeproteinet vitellogenin måles i deres blod, fordi de forsøger at danne æg [12].

Helt galt går det når vi ser på sneglen rødkonk i det danske farvand. Her finder man at omkring 80% af hun-sneglene har udviklet penis (imposex) [13]. At dyr bliver lidt kønsforvirrede pga. de kemikalier vi udleder til miljøet omkring os er aldeles veldokumenteret og har fundet sted i mange år.

Udfordringen bliver jo ikke mindre af, at effekten af hormonforstyrrende stoffer har vist sig at være trans-generationel [14], dvs. hvis et dyr udsættes for disse stoffer, vil det påvirke senere generationer. De pesticider dine forældre spise kan således påvirke kønsudviklingen og følsomheden overfor eksempelvis medicin hos dig selv og dine efterkommere. Det kan være værd at overveje før du udsætter dig for hormonpræparater, hudplejeprodukter, makeup, sprøjtemidler eller de mange andre spændende steder hvor hormonforstyrrende stoffer findes i din hverdag. 

1: Rochira, V. & C. Carani (2023) Estrogens, Male Reproduction and Beyond. National Library of Medicin. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK278933/ 

2: Canivenc-Lavier, M.-C. & C. Bennetau-Pelissero (2023) Phytoestrogens and Health Effects. Nutrients 15(2). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9864699/

3: Kyrø, C., T. Bastrup, A. S. Jakobsen & A. Olsen (2020) Planteøstrogener i kosten og kosttilskud. Kræftens Bekæmpelse. https://www.cancer.dk/hverdag/hvad-kan-du-selv-goere/alternativ-behandling/naturlaegemidler-kosttilskud/planteoestrogener/ 

4: Pejčić, T., M. Zeković, U. Bumbaširević, M. Kalaba, I. Vovk, M. Bensa, L. Popović & Ž. Tešić (2023) The Role of Isoflavones in the Prevention of Breast Cancer and Prostate Cancer. Antioxidants 12(2). https://www.mdpi.com/2076-3921/12/2/368 

5: Gaggi, G., F. Barbagallo, L. De Toni & I. Bucci (2024) Editorial: Endocrine disruptors: mechanism of action and implications for human health. Front. Cell Dev. Biol. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fcell.2024.1378345/full 

6: HELCOM (2018) White-tailed sea eagle productivity. HELCOM Core Indicator Report. https://helcom.fi/wp-content/uploads/2019/08/White-tailed-sea-eagle-productivity-HELCOM-core-indicator-2018.pdf 

7: Guillette, L. J., D. B. Pickford, D. A. Crain, A. A. Rooney & H. F. Percival (1995) Reduction in Penis Size and Plasma Testosterone Concentrations in Juvenile Alligators Living in a Contaminated Environment. General and Comparative Endocrinology 101. https://bford.info/funny/alligator/paper.pdf 

8: Cone, M. (1994) COLUMN ONE : Sexual Confusion in the Wild : From gators to gulls, scientists say, pollution may be playing havoc with animals' hormones. Some males try to lay eggs; some females nest together. Certain species may risk extinction. Los Angeles Times. https://www.latimes.com/archives/la-xpm-1994-10-02-mn-45665-story.html 

9: Moore, B. C., M. R. Milnes, S. Kohno, Y. Katsu, T. Iguchi & L. J. Guillette (2010) Influences of Sex, Incubation Temperature, and Environmental Quality on Gonadal Estrogen and Androgen Receptor Messenger RNA Expression in Juvenile American Alligators (Alligator mississippiensis). Biology of Reproduction. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2802122/ 

10: Hansen, K. B., M. G. G. Larsen & E. Baatrup (2007) Fisk på p-piller. Aktuel Naturvidenskab 5. https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/AN5-2007Fisk-paa-p-piller.pdf 

11: Bjerregaard, L. B., B. Korsgaard & P. Bjerregaard (2006) Intersex in wild roach (Rutilus rutilus) from Danish sewage effluent-receiving streams. Ecotoxicology and Environmental Safety 64(3). https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0147651305001375 

12: Bjerregaard, P., P. R. Hansen, K. J. Larsen, C. Erratico, B. Korsgaard & H. Holbech (2008) Vitellogenin as a biomarker for estrgenic effects in brown trout, Salmo trutta: Laboratory and field investigation 27(11). https://d1wqtxts1xzle7.cloudfront.net/34726290/06.BrownTroutVtg-libre.pdf?1410686791=&response-content-disposition=inline%3B+filename%3DVITELLOGENIN_AS_A_BIOMARKER_FOR_ESTROGEN.pdf&Expires=1709245674&Signature=VK8JxfeuGEX0mfFOj0~mohxTpKlyp8IDE2BDNiqByAllGo7sQ2flB445PU8vPiOISxjiAMKgJyK9oeUW1NhnGxuy0QUjiVVyVu1embszh0kvswcODqoytcPSgGIewdbi2U5YfUToMwkxeBEsms8RbKgbEQrfABcs0n7QoN-DAZNXs7so~F4jwUNWgXJCo2wWTfFGs-JKUU6j~id~ZZQkb6bvy0wLytMmIMVLdJmGoo-TJUhz1W6f1hFJzQgavfIu14HMvAa-pS3JG0bGWGcOP5I1FgpZsU0WjX~a8Q8J8S24wyr44pCKk8cx3IOV8yh8Qlpv73ucVWl90twEJXL~AA__&Key-Pair-Id=APKAJLOHF5GGSLRBV4ZA

13: DMU (2002) Marine områder 2001 – Miljøtilstand og udvikling. NOVA-2003. https://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr419.pdf 

14: Robaire, B., G. Delbes, J. A. Head, V. L. Marlatt, C. J. Martyniuk, S. Reynaud, V. L. Trudeau & J. A. Mennigen (2022) A cross-species comparative approach to assessing multi- and transgenerational effects of endocrine disrupting chemicals. Environmental Research 204. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S001393512101358X