Neoteni

Forfatter: cand.scient Michael E. W. Buhelt
Dato: 3. marts 2024

Det moderne menneske og chimpanser delte fælles forfædre for omkring 6 millioner år siden. Både vi og chimpanserne har udviklet os siden, men især det moderne menneske er interessant, ikke bare fordi det er os, men også fordi der har været en hård selektion og en voldsom tilpasning fra livet i træerne til et liv på de åbne stepper.

Siden chimpanserne og vi gik hver vores vej, har dem der bliver til de moderne mennesker været igennem et par hårde perioder hvor vi næsten uddøde. Eksempelvis var der i perioden fra 900.000 til 800.000 år siden kun 1.000 til 100.000 fødedygtige individer af dem der en dag skulle blive til os [1]. En art hvor der i en 100.000 år lang periode kun er få tusinde avlende individer, er uhyre tæt på udryddelse. Det skulle dog ikke være den eneste nærudryddelse i vores evolutions-historie. Den seneste nærudryddelse var for omkring 70.000 år siden, og også her ser det ud til at vi kun var få tusinde der overlevede [2].

Når man ser på det moderne menneske og chimpansen er det da også tydeligt at disse nærudryddelser har medført ganske radikale forandringer. Men hvad er mekanismen? Nye træk opstår meget sjældent i evolutionshistorien og 6 millioner år er ikke voldsomt lang tid i et evolutionshistorisk perspektiv. Som billedet henover indikerer, så er der nogle ansigtstræk der kan hjælpe os til at forstå mekanismen bag vores hastige evolution. Store øjne, fyldige læber, oprejst ansigt og runde former har et navn, neoteni.

Hvad er neoteni?
Neoteni dækker over bevarelsen af træk fra unge op i voksenformen. Det måske mest spektakulære eksempel på neoteni er axolotl-salamanderen [3]. 

Axolotl-salamanderen deler stamfar med den nulevende tiger salamander. Som andre salamandere fødes tigersalamandere i vandet, hvor de har en larveform med gæller. Disse gæller forsvinder imidlertid når den når sin voksenform (meta-morfose), hvorefter den lever både på land og i vand. Vi kalder dyr der lever på denne måde for amfibier. På den måde er salamanderen jo ikke stort anderledes end frøerne, hvor haletudser har gæller men de voksne frøer ikke har.

Hos axolotl-salamandere beholdes gæller og regenerations-evne op i voksenlivet. Det har den fordel at axolotl-salamanderen kan leve under vand, men samtidig den ulempe at den ikke kan trække vejret på land, og derfor ikke kan sprede sig til andre vandområder.

Neoteni hos mennesket
Neoteni i mennesker er knapt så ekstrem som hos axolotl-salamanderen, men stadig uhyre vigtig. Hvis du sammenligner ansigtet på et menneske og ansigtet på en chimpanseunge er det ikke svært at se lighederne, men effekterne af neoteni er langt mere definerende end vores vores oprejste ansigt, store øjne, små næser og markerede læber. Hos andre aber er det naturligt for unger at være lærenemme, men denne evne forsvinder hurtigt. Hos mennesker fastholdes hjernens plasticitet op i voksenlivet [4]. Vi er således i stand til at lære og udvikle os intellektuelt længere end eksempelvis chimpanser, hvilket er hele grundlaget for vores evne som redskabsbrugere. Gentagne udryddelsesepoker har lagt et pres der har gjort det fordelagtigt at have en størst mulig evne til at tilpasse sig.

Andre udviklinger
Neoteni er en fundamental mekanisme bag udviklingen af det moderne menneske, men der er flere forskelle mellem os og vores trælevende slægtninge. 

Et af de træk der træder tydeligst frem er vores evne til oprejst (bipedal) gang. Da vi blev presset ud af vores hjem i træerne måtte vi tilpasse os livet i det åbne land. Ved at rejse os fik vi et væsentligt bedre overblik og oprejst gang blev gradvist den dominerende gang-form hos vores forfædre. Oprejst gang er på mange måder meget optimalt til bevægelse over lange afstande i åbent land, men mennesket er det eneste hvirveldyr der har udviklet denne gangart [5]. Vores pelsløshed er et yderligere spændende træk, der sammen med svømmehud og vaskekonefingre (der giver gode gribeevner i vand) gør det fornuftigt at tro, at vi levede i og omkring vand. Det er da også her vi finder beboelser helt frem til bondestenalderen.

Vores evne til sprog bør også nævnes her.

Det er meget almindeligt for andre arter at kommunikere, men vores evne til sprog er aldeles enestående [6]. Med vores effektive gang, evne til at kommunikere og hjernes evne til at tilpasse sig op i voksenlivet, blev vi de mest avancerede redskabsbrugere verden nogen side havde set. Allerede for omkring 800.000 år siden, dvs. lige efter de 100.000 år hvor vores forfædre var ved at uddø, ser vi tegn på brugen af ild [7]. Med ild og redskaber blev tilberedning af mad muligt. Det lyder måske ikke af så meget ved siden af udviklingen af ting som sprog og oprejst gang, men når vi husker at chimpanser bruger omkring 6 timer om dagen på at tygge deres mad [8], så forstår man bedre hvordan evnen til at tilberede mad ændrede alt. Med tilgængelighed til nem og nærende mad, og med teknologi til at jage dyr større end os selv, kom vi til at forme dyrelivet omkring os. I Afrika havde de store dyr udviklet sig sideløbende med mennesker og var derfor gode til at undgå kontakt, men i resten af verden ser det ud til at vores forfædre effektivt fik udryddet den såkaldte mega-fauna [9].

Neoteni - en gradvis forandring
Når vi ser på fossilerne efterladt af vores forfædre gennem de sidste ca. 4 millioner år, så er det nemt at se neoteni i udviklingen af kraniet. Allerede for 2 millioner år siden ser vi det flade ansigt opstå, bl.a. hos den enormt succesfulde Homo erectus, der med sine over 1,5 millioner år på jorden jo er imponerende set i lyset af at det moderne menneske (Homo sapiens) kun har eksisteret i omkring 300.000 år. Når vi taler om udryddelsesepoken for 900.000 til 800.000 år siden, eller brugen af ild for omkring 800.000 år siden, var det rigtigt nok vores forfædre, men vores art (Homo sapiens) eksisterede ikke endnu på det tidspunkt og ville ikke gøre det i en halv million år.

Menneskets udvikling er således tæt knyttet op på neoteni. Det er her værd til slut at bemærke, at der er en markant kønsforskel, det vi kalder en seksuel dimorfisme.

Neoteni og seksuel dimorfisme
Når vi ser på mænd og kvinder er det meget tydeligt at kvinder har væsentligt flere neotone træk end mænd.

Jovist, i forhold til en chimpanse er selv mænd tydeligt neotone. Det oprejste ansigt er ens hos både kvinder og mænd. Når de runde former, store øjne, fyldige læber og små næser er mere karakteristiske for kvinder end mænd, tyder det på en seksuel selektion. Som hovedsageligt monogam art, har der været et vis pres på kvinder for at kunne vise sundhed og fertilitet. Symmetri og ungdoms-træk er således stadig et dybt biologisk forankret skønhedsideal. 

Hos mænd har den klassiske V-form, som findes hos dominerende abehanner, fået lov til at være definerende. Dette skyldes sandsynligvis primært kampen mellem hanner. Hunnerne vælger hannen, men det er i kampen med andre hanner at en han viser sig stærk, kompetent og vinder social status. Har han også omsorg og loyalitet overfor hunnen, er han et godt match, men det kan du læse mere om i artiklen om Fishers Sexy Son hypotese

1: Hu, W.,Z. Hao, P. Du, F. Di Vincenzo, G. Manzi, J. Cui, Yun-Xin Fu6,7, Y.-H. Pan & H. Li (2023) Genomic inference of a severe human bottleneck during the Early to Middle Pleistocene transition. Science 381. https://websites.umich.edu/~zhanglab/clubPaper/09_05_2023.pdf 

2: van Ginneken, V. (2019) Multiple 'Genetic Bottleneck Theory' of Humans and the House Mouse via Chilling Enzyme ∆12-Desaturase. Gastroenterology & Hepatology International Journal. https://www.researchgate.net/profile/Vincent-Van-Ginneken/publication/334647101_Multiple_'Genetic_Bottleneck_Theory'_of_Humans_and_the_House_Mouse_via_Chilling_Enzyme_12-Desaturase/links/5d383e614585153e591c94c6/Multiple-Genetic-Bottleneck-Theory-of-Humans-and-the-House-Mouse-via-Chilling-Enzyme-12-Desaturase.pdf 

3: Safi, R., S. Bertrand, O. Marchand, M. Duffraisse, A. de Luze, J.-M. Vanacker, M. Maraninchi, A. Margotat, B. Demeneix & V. Laudet (2004) The Axolotl (Ambystoma mexicanum), a Neotenic Amphibian, Expresses Functional Thyroid Hormone Receptors. Endocrinology 145(2). https://academic.oup.com/endo/article/145/2/760/2500402?login=false 

4: Gilead, A. (2015) Neoteny and the Playground of Pure Possibilities. International Journal of Humanities and Social Science 5(2). https://d1wqtxts1xzle7.cloudfront.net/46244550/Gilead_Neoteny-libre.pdf?1465121967=&response-content-disposition=inline%3B+filename%3DNeoteny_and_the_Playground_of_Pure_Possi.pdf&Expires=1709425970&Signature=CIFe3NEhLqr-9beh0Ob1hFubwDeCcCIjgubdK9V0GCroq~sjpClsmibjuCLhqFVuBNvsccxbGmgD2q1-xfVg7jDWsMTyuG18frlY5Docq2lyhAA8Ib7mAAvMafAm4ttFURUlxUGTy9cwjca9EF08U1mrDwhiOIzuPqu~4pmRn1IQ6CrqeWYY6BZRrIV2GhMsZClI4gamyJXFPhSDzg2BjLH1tyok8JwXC1HlR-H2mEDqrl2U3nRhAlwfqbA0ULe~CzkKHGubV2bhN4uaHMj9~a6lLAKK9h8kdl44fZG8Z2kNl4InNsoMwa9oG22CD-ndDK59y1aDwQDNIXnywbqBhQ__&Key-Pair-Id=APKAJLOHF5GGSLRBV4ZA 

5: Kimura, T. & N. Yaguramaki (2009) Development of Bipedal Walking in Humans and Chimpanzees: A Comparative Study. Folia Primatol. https://www.researchgate.net/profile/Tasuku-Kimura/publication/24237970_Development_of_Bipedal_Walking_in_Humans_and_Chimpanzees_A_Comparative_Study/links/5906d7b8a6fdccd580d38468/Development-of-Bipedal-Walking-in-Humans-and-Chimpanzees-A-Comparative-Study.pdf 

6: Damjanovic, L., S. G. B. Roberts & A. I. Roberts (2022) Language as a tool for social bonding: evidence from wild chimpanzee gestural, vocal and bimodal signals. Trans. R. Soc. B 377. https://royalsocietypublishing.org/doi/pdf/10.1098/rstb.2021.0311?download=true 

7: Balter, M. (2004) Earliest Signs of Human-Controlled Fire Uncovered in Israel. Science. https://www.science.org/doi/full/10.1126/science.304.5671.663a 

8: Wade, L. (2016) How sliced meat drove human evolution. Science. https://www.science.org/content/article/how-sliced-meat-drove-human-evolution

9: Sandom, C., S. Faurby, B. Sandel & J.-C. Svenning (2014) Global late Quaternary megafauna extinctions linked to humans, not climate change. Proc. R. Soc. B 281. https://sussex.figshare.com/articles/journal_contribution/Global_late_Quaternary_megafauna_extinctions_linked_to_humans_not_climate_change/23423663/1/files/41139971.pdf