Sukker - et superstimuli

Forfatter: cand.scient Michael E. W. Buhelt
Dato: 4. marts 2024

Sukker. Du kender det fine hvide pulver der giver en fantastisk sødme. Kemisk set hedder stoffet sakkarose efter sanskrit "śarkarā" (betyder sand), et ord der minder os om, at det var inderne der som de første begyndte at dyrke sukkerrør og udvinde de søde krystaller.

I Europa blev det indiske sukker betragtet som et fint krydderi som kun de færreste havde råd til indtil 1500-tallet. Med trekants-handlen og ny teknologi blev sukker billigere, og da tyskeren Andreas Marggraf i 1747 udviklede en metode til at udvinde den værdifulde sakkarose af sukkerroer, faldt prisen pludselig dramatisk. Det er måske ikke helt tilfældigt, at Danmark valgte at ophøre med slaveri i 1792; sukkerindustrien var blevet lokal og billig.

Men dette er ikke slutningen på fortællingen om sukker. At sukker blev en almindelig del af vores kost i Europa er ikke slutningen men starten på fortællingen.

Er fedt eller sukker faren?
I 1950'erne begyndte der at opstå frygt for at det populære sukker var årsag til hjertekar-sygdomme. Det fik SRF (Sugar Research Foundation) til at sponsorere et kæmpe studie der i 1965 gjorde det klart, at det var fedt og kolesterol der medførte hjertekarsygdomme, ikke sukker [1]. Igennem 1960'erne og 1970'erne finansierede SRF flere grundlæggende studier, der fjernede mistanken om at sukker var årsagen til hjertekar-sygdomme.

Det er i denne sammenhæng interessant at hjertekar-sygdomme var velkendt og beskrevet langt tilbage i den arabiske verden og det gamle Ægypten, men at det først er i 1768 at William Heberden som den første beskriver lidelsen i Europa [2]. På dette tidspunkt var sukker netop blevet billigt og almindeligt tilgængeligt.

SRF, der var finansieret af sukkerindustrien, fik dog succesfuldt sat en stopper for mistankerne og Verden over begyndte vi at pege på fedt og kolesterol som de ledende årsager til hjertekar-sygdomme, en fortælling der stadig kan spores i de offentlige kostanbefalinger.

Da vi efter flere årtier ikke så nogen effekt af de politiske tiltag for at mindske fedtindtaget, blev der gennemført kæmpe studier for at undersøge om fedt faktisk medførte hjertekarsygdomme. Resultatet var, at der med al sandsynlighed ikke findes en sådan sammenhæng.

I et eksempel på et sådan studie fulgte man over 135.000 mennesker i en periode på omkring 7,4 år. Det viste sig, at hverken mættet fedt (fast fedt; ofte fra dyr) eller umættet fedt (olier; ofte fra planter) påvirkede risikoen for hjertekarsygdomme, faktisk var fedtindtag associeret med lavere dødelighed. Kulhydrater var derimod associeret med øget dødelighed [3]. 

Faktisk har visse fedtformer vist sig direkte gavnlige mod hjertekarsygdomme. En kost med højt indtag af frugt, grøntsager, nødder, bælgfrugter, fisk og fede mælkeprodukter er associeret med en mindsket risiko for hjertekar-sygdomme og lavere dødelighed [4].

Når det kommer til kolesterol, så har the American Heart Association helt undladt at at nævne det i deres anbefalinger fra 2013 og 2015. Der er ganske enkelt for lidt bevis på at indtaget af kolesterol i væsentlig grad påvirker risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme [5].

Men hvad så med sukker? Når man ser bort fra stivelse og fiber og kun ser på de simple sukre, så viser det sig, at sukker netop øger risiko for hjertekarsygdomme [6]. Men hvis sukker er så farligt, hvorfor beskytter vores krop os så ikke imod det?

Superstimuli
Sukker er det der hedder et superstimuli, eller et super-normalt stimuli. Et superstimuli er en ting vores hjerne reagerer positivt på fordi den er så sjælden i naturen og som det aldrig har været nødvendigt at udvikle en øvre grænse mod.

Hvis du går ud i naturen er sukker uhyre sjældent, og når det endelig findes er det nem energi. Bemærk at chimpanser bruger 6 timer om dagen på bare at tygge deres mad [7]. Nem energi er en sjældenhed!

Vi skal her glemme vores moderne frugter. De er avlet i mange generationer netop for at blive søde. Den naturlige banan er bitter og fuld af store kerner, den naturlige vandmelon er lille og har næsten intet rødt frugtkød, naturlig majs er en kornsort og vilde æbler er sure [8].

Fedt, sukker, kokain, sociale medier, film, spil og pornografi er alle eksempler på superstimuli.

Faren ved superstimuli er, at hjernen bliver ved med at reagere på dem; der er ikke nogen naturlig mætning, man øger bare sin normale tærskel i belønnings-systemet så hjernen har brug for stærkere og stærkere stimuli for at føle tilsvarende lykke. Det er således uhyre nemt at blive afhængig af et superstimuli. 

Din biologi bliver brugt mod dig
Normalt reguleres din sult af det vi kalder metabolisk sult eller homeostatisk sult. Din krop registrerer om der er noget i maven og om dine energilagre er opfyldt. 

Hvis du sidder og arbejder og føler at du er sulten, så er det sjældent en salat du opsøger. Salaten havde sagtens kunne stille den metaboliske sult, men der er her tale om noget helt andet. Din hjerne vil gerne opleve noget succes af dit hårde arbejde og den opsøger det hvor det er nemmest; i mad. 

Den sult du oplever er altså ikke baseret på at din krop har brug for næring, det er en lystbetonet sult, vi kalder det hedonisk sult [9]. Den hedoniske sult kan opstå uafhængig af den metaboliske sult og den drives af superstimuli.

En burger er spækket op med sukker, fedt og salt; lugten og synet af en burger vil således tænde din hedoniske sult uafhængig af om du har brug for energi eller ej.  

En menu med en burger, nogle pommes frites og en sukkerholdig sodavand er en effektiv cocktail der målretter sig din hedoniske sult med en bred vifte af superstimuli. Især sukker er fantastisk her, da den aktiverer din hedoniske sult uden at mætte din metaboliske sult. 

Hvis du nogensinde har spist en sådan menu vil du sikkert også have erfaret at du blev sulten lynhurtigt igen. Din metaboliske sult er stillet, du har fået rigeligt med energi, men din hedoniske sult bliver ikke mæt. 

Superstimuli og fedme
Det er ikke kun burgerbarer der benytter superstimuli og deres evne til at vække hedonisk sult uafhængig af den metaboliske sult. Fødevareindustrien sammensætter nøje deres produkter for at optimere salg og her er den hedoniske sult helt essentiel. Kunden skal få lyst til at spise produktet i butikken uafhængig af om kunden lige er sulten eller ej. Ved at vække den hedoniske sult får kunden lyst til at købe og spise produktet. Superstimuli som sukker bruges helt bevidst til at påvirke forbrugerens købelyst. Faren er naturligvis at vi pludselig står med fødevarer der vækker sult uafhængig af vores energibehov. Dette gør det nærmest umuligt for kroppen at kontrollere sit energiindtag. 

Når du har siddet stille en hel dag er det sidste din krop har brug for nem energi, men det er netop i disse situationer mange unge trækker en energidrik op af tasken. Det er helt tydeligt ikke kroppens behov der bliver varetaget, det er et hedonisk behov. Ligesom kokain vil sukker føre til en frigivelse af dopamin og koffein øger niveauet af både dopamin og serotonin i hjernen. Belønnings-systemet fyrer og adfærden der førte til dopamin-frigivelsen bliver styrket. Chancerne er gode for at der kommer en energidrik på bordet igen næste gang der er en lang skoledag. Det uskyldige hvide sukker har skabt en afhængighed.

1: Kearns, C. E., L. A. Schmidt & S. A. Glantz (2017) Sugar Industry and Coronary Heart Disease Research. JAMA Intern. Med. 176(11). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5099084/

2: Hajar, R. (2017) Coronary Heart Disease: From Mummies to 21st Century. Heart Views 18(2). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5501035/

3: Dehghan, M., A. Mente, X. Zhang, S. Swaminathan, W. Li, V. Mohan, R. Iqbal, R. Kumar, E. Wentzel-Viljoen, A. Rosengren, L. I. Amma, A. Avezum, J. Chifamba, R. Diaz, R. Khatib, S. Lear, P. Lopez-Jaramillo, X. Liu, R. Gupta, N. Mohammadifard, N. Gao, A. Oguz, A. S. Ramli, P. Seron, Y. Sun, A. Szuba, L. Tsolekile, A. Wielgosz, R. Yusuf, A. H. Yusufali, K. K. Teo, S. Rangarajan, G. Dagenais, S. I. Bangdiwala, S. Islam, S. S. Anand & S. Yusuf (2017) Associations of fats and carbohydrate intake with cardiovascular disease and mortality in 18 countries from five continents (PURE): a prospective cohort study. The Lancet 390(10107). https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(17)32252-3/abstract 

4: Mente, A., M. Dehghan, S. Rangarajan, M. O'Donnell, W. Hu, G. Dagenais, A. Wielgosz, S. A. Lear, L. Wei, R. Diaz, A. Avezum, P. Lopez-Jaramillo, F. Lanas, S. Swaminathan, M. Kaur, K. Vijayakumar, V. Mohan, R. Gupta, A. Szuba, R. Iqbal, R. Yusuf, N. Mohammadifard, R. Khatib, N. M. Nasir, K. Karsidag, A. Rosengren, A. Yusufali, E. Wentzel-Viljoen, J. Chifamba, A. Dans, K. F. Alhabib, K. Yeates, K. Teo, H. C. Gerstein & S. Yusuf (2023) Diet, cardiovascular disease, and mortality in 80 countries. European Heart Journal 44(28). https://academic.oup.com/eurheartj/article/44/28/2560/7192512?login=false

5: Carson, J. A. S., A. H. Lichtenstein, C. A. M. Anderson, L. J. Appel, P. M. Kris-Etherton, K. A. Meyer, K. Petersen, T. Polonsky & L. Van Horn (2019) Dietary Cholesterol and Cardiovascular Risk: A Science Advisory From the American Heart Association. Circulation. https://www.ahajournals.org/doi/full/10.1161/CIR.0000000000000743?ref=popsugar.com&=___psv__p_5137132__t_a_

6: Kelly, R. K., T. Y. N. Tong, C. Z. Watling, A. Reynolds, C. Piernas, J. A. Schmidt, K. Papier, J. L. Carter, T. J. Key & A. Perez-Cornago (2023) Associations between types and sources of dietary carbohydrates and cardiovascular disease risk: a prospective cohort study of UK Biobank participants. BMC Medicine 21. https://link.springer.com/article/10.1186/s12916-022-02712-7

7: Wade, L. (2016) How sliced meat drove human evolution. Science. https://www.science.org/content/article/how-sliced-meat-drove-human-evolution 

8: Ma, B., J. Chen, H. Zheng, T. Fang, C. Ogutu, S. Li, Y. Han & B. Wu (2014) Comparative assessment of sugar and malic acid composition in cultivated and wild apples. Food Chemistry. https://d1wqtxts1xzle7.cloudfront.net/46345100/Comparative_assessment_of_sugar_and_mali20160608-26762-1ybripa-libre.pdf?1465410893=&response-content-disposition=inline%3B+filename%3DComparative_assessment_of_sugar_and_mali.pdf&Expires=1709507232&Signature=Zxjw~BqUvgqWepIZR8AlpAa5EtFGZAawJraPYDt4kJG6-TWi0mBG8jt4eDhDGQ5U~GEKZ16~6RcWWFDKL9YDbqOU-~C0LPG58nXUe~u1GhuKw7CnY7~zrvVfLr-YXE7M3ZSRzoj2stQUoEqIYYnIICawiHvlnoRm4Ru9R8cbaCy4BpwY7hNkyxVWKUHvir4jj7fsiPaCPD6MqDXQNA5znUBv8np-tdKs3lizYA-AZy8MUOqSLgxk3zauMlRqxAqHNHdG9nvYg2v6gTWFEmNP7vT-jmOu9TlNQVXw9ZjVZE6qtBrfUWRoi010QodMfQQMtqI80X02mMrOE2qU4fPHfA__&Key-Pair-Id=APKAJLOHF5GGSLRBV4ZA

9: Lutter, M. & E. J. Nestler (2009) Homeostatic and Hedonic Signals Interact in the Regulation of Food Intake. The Journal of Nutrition 139(3). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2714382/